 Har i et godt råd eller 2? :'-( (1)
Jeg har tidligere skrevet i 3 dobbelt indlæg d.18. januar.
Her er bare lidt opfølgning..
I sidste weekend var min mand i byen med nogle kammerater, da han var på vej hjem ringede han til mig. Han var beruset, men ikke stang-vissen. Vi talte og talte i lang tid.
Det var rart at han endelig lukkede sig op. Men det var også rigtig hårdt at høre sandheden.
Han føler ligesom jeg at kærligheden mellem os er blevet glemt. Vi er forældre, og har begge to fuldtidsjob. Vi har fuldstændig glemt hinanden. Det er nok et meget klassisk eksempel på hvorfor småbørnsforældre bliver skilt.
Da han sagde at han kærlighed til mig var lille, gjorde det bare SÅ ondt. For jeg elsker ham sgu!!
Jeg spurgte ham også i går, om hvor han troede vi var om 1 år. Han sagde ordret, at sådan som det går nu, vidste han det faktisk ikke. Jeg får helt ondt i maven når jeg tænker på det.
Han er meget ofte sur og irriteret, men jeg tror det er en blanding af stress, bekymringer over økonomien og bekymringer over os.
Jeg har jo presset på for at vi skulle til parterapi. Hvilket han har nægtet. Han begrundelse er at det er for dyrt.. og JA det ER dyrt… men i forhold til hvad?! Vi kan måske redde vores ægteskab, og det synes jeg ikke man kan sætte en pris på.
Jeg har siden starten af januar sagt at jeg ville separeres.. han har totalt lukket af, og nægtet at tale om det. Men da jeg forleden fandt separations papirerne frem på nettet, spørger han: ”Hvad så med det der parterapi?”
................
|
Anonymia
Svar til dette indlæg
© 1999-2025