 Hej Lise, vi mistede vore få venner, da
vi gik fra hinanden, den ene forsøgte dog at komme tilbage "i folden" da jeg flyttede hjem igen, men nej tak, du!
Vi har en del perifære venner, som bor i Jylland, så vi ser dem meget sjældent (til jul), men når vi ses, så har vi det helt fantastisk sjovt sammen.
Jeg havde en god veninde, som samtidig var en arb.kollega. Vi arbejdede sammen i 3- 4 år, hvorefter hun kom videre og påbegyndte udd. som revisor- hun blev færdig på
?handelsskolen?, da jeg var højgravid.
Hun har selv en 2½ årig datter nu, som jeg har set et par gange. Hun har dog valgt at trække følehornene til sig, for jeg orker ikke at ringe retur- for slet ikke at ringe op til hende, og det har jeg den største forståelse for, altså at hun ikke vil være primus motor.
Det gør mig såmænd heller ikke noget- jo, ikke misforstå, jeg vil hende jo gerne, men jeg orker ikke venner, som bare det at have er en "forpligtigelse" og hverken manden eller jeg orker at skulle finde barnepige til Katrine- mine forældre er blevet for gamle til at tage hende en overnatning, så den sidste vennefødselsdag (den første 50 års)i januar måtte vi melde afbud til. Vi har mandens bror, som også er gudfar til hende, men han var ophængt på arb. at han ikke orkede hende fra lørd.morg- sønd eft.midd.
Nu er vi inviteret til (alternativt) bryllup i maj, K er godt nok inviteret, men jeg magter ikke at have hende med, og det passer så dårligt at det ikke er en weekendbørnehaveweekend. Her skal min svoger jo også med, så han dur ikke barnepige,så det ender nok med at manden og yngstesønnen tager afsted, og så bliver K og jeg hjemme.
KHJoan.
Dette er et svar til  Oplever I at miste venner?
af Lise (31-01-2011 kl. 10:22)
|
© 1999-2025