 -2
Og han har det nu i sin hule hånd - jeg er egentlig ikke bange for at miste ham mere, men hunderæd for at miste min store datter - som om da jeg først bestemte mig for han ikke døde af en hjertefejl lige nu og her, så kunne ingen ting gå galt, mens jeg aldrig er kommet der med min store datter fordi hun var der allerede - svært at forklare.
Men nej ingen sød ventetid, det var en tid hvor jeg valgte tøj til kisten, fandt info om at få flyttet Lia så mine børn kunne komme til at ligge i samme grav, men jo også en tid jeg voksede som man gør med sorgen, en tid hvor pludselig kunne høre mig selv lægge planer for en fremtid med to levende børn. Men primært en tid hvor jeg tog en dag af gangen, jeg krævede ikke andet af mig selv end at klare at være gravid én dag af gangen og forsøge at nyde bare en lille del af det.
Jeg har nu fået nummer to efter Lia, igen en lille dreng og han er min sejr, for med ham kunne jeg glædes også selvom han var en dreng, med ham kunne jeg tale fremtid, jo stadig så hunderæd for at miste ham, men alligevel anderledes.
Hvis du vil vide mere om den ærlige historie for mig, så har jeg skrevet om det at blive mor igen efter Lia - det er på Lias mindeside:
123hjemmeside.dk/liasminde
Håber du får lidt mere sød ventetid end jeg fik.
Line mor til 4 nu -fantastisk
Dette er et svar til  Ærligt?
af migog4 (21-01-2011 kl. 21:39)
|
migog4
Svar til dette indlæg
© 1999-2025