 Det "farlige"
ved din metode er at mange gør det samme. Så en familie får meget og x antal andre ikke får. Nu kender jeg ikke sagen eller personen vil jeg skynde mig at sige.
Jeg kan simpelthen blive tante snerpet over folk der malker julehjælp. Simpelthen fordi behovet er så stort, tusindvis får afslag og andre får 2-3-4 steder fra. Hvordan man gør det bedre aner jeg dersværre ikke, da mere kontrol løsningen aldrig bliver noget jeg kan blive tilhænger af.
Jeg sidder lidt pussigt på begge skamler på det her område. Min kommune har oprettet et udvalg for at kigge på hvordan man støtter op om resource svage familier og får en større succes procent med at byrde den sociale arv, der er vi et par stykker med brugerbaggrund tilknyttet da vi har en anden viden end en sagsbehandler nogensinde kan få.
For selv blandt landets fattige er fattigdom relativt. Nogle har sygdom, gammel gæld og kan vitterligt ikke spare op, andre kan bare ikke tænke længere end nu har jeg penge og dermed råd til luksusprodukter, uden at tænke over der er 30 dage mere i den måned. Andre er bare uheldige. Fælles for alle lavindkomst er skrøbligheden for uforudsete udgifter.
Allermest fælles er nok det er børnene der betaler prisen, for om folk er fattige fordi de aldrig har lært at styre deres økonomi eller fordi skæbnen er hård ved dem. Så er julen børnenes fest.
Dette er et svar til  netop....
af Charlotte (02-12-2010 kl. 21:32)
|
© 1999-2025