 Jeg drømte mig en drøm i nat....
Den smukkeste sang nogensinde i en
julekalender...
Absalons hemmelighed gik i TV det år der
skulle have været Emmas første jul.. I stedet
blev det vores første jul som forældre uden
Emma... En jul med savn og sorg... Men
heldigvis også en jul med lillesøster Mathilde i
maven og håb for fremtiden...
Den sang, den kalender og den jul var
Emmas... Også selvom det var uden hendes
fysiske tilstedeværelse... Hun var med så
intenst alligevel...
Nu kommer hendes kalender igen i år... Med
hendes sang. Og med endnu en lillesøster i
maven...
En lille hilsen fra himlen som vi kalder hende i
maven...
En baby vi ikke selv havde turde lave men
som snød sig frem alligevel... Undfanget på
Emmas fødselsdag...
Indimellem bliver man altså små skør i denne
verden, men jeg tror der er en højere mening
med hende i maven...
Da jeg ventede Emma ønskede vi tre børn..
Nu har jeg tre, men kun de to i armene... Og
turde ikke springe ud i nummer fire af angst
for at vælte verden igen...
Men hun er her alligevel... Og hun spræller...
Og giver håb...
Og denne jul bliver alligevel lidt i Emmas tegn
kan jeg mærke... Hun er lige trådt et skridt
længere frem igen og gør opmærksom på sig
selv... Men det føles godt og rigtigt at hun
fylder lidt mere igen...
Så igen i år i december vil jeg drømme mig en
drøm... Livet er så kort, så er der noget vi
ikke fik gjort, så gør det nu...
En masse tanker fra en halvskør :-)
Knus Brit
|
Futte
Svar til dette indlæg
© 1999-2025