 Puha... været der
Ja som du ved var lillebror Linus jo heller ikke planlagt her hos os, og en af grundene til jeg ikke ville flere børn var netop jeg ikke turde risikere at verden igen skulle brase sammen. Jeg ved jeg har bragt sorgen og usikkerheden ind i Dinas verden, men hvordan kunne jeg tillade mig at risikere det samme for Liam. Jeg husker en dag hvor jeg afleverede Dina i skolen og hendes lærer sagde, Liam er bare sådan en skøn dreng, falder bare ind - findes ikke lækre og jeg i hovedet bare tænkte, ja ja men hvad lige om lidt når han har set lillebror død, og mor brudt sammen! Han er her jo så Linus, han døde ikek (endnu, jo angsten er der endnu), og jeg kan se tilbage på tankerne og smile lidt. men så nu hvor det er november, Lias dage og de også mærkes på Dina der har brudt sammen nogen gange og sagt noget som smertede så meget, og jeg har mærket alle mine svære følelser i hendes lille krop og sjæl, så tænker jeg, hvordan kunne du Line, hvordan kunne du bringe usikkerheden ind i vores liv igen?! Min skønne Dina kan ikke klare mere, hun kan ikke rumme mere - og jeg beder hver dag til hun ikke skal, og jeg ikke skal.
En masse tanker til dig og dine, og selvfølgelig har hun lange ben og de bliver endnu længere når hun henter dig og lillesøster levende hjem fra hospitalet.
Line
Dette er et svar til  Den klamme angst....
af Futte (06-11-2010 kl. 16:22)
|
migog4
© 1999-2025