 Hej Ninna
Hvor jeg dog føler med dig. Det vi står midt i er enormt hårdt, men hvor må det dog være ubærligt at have haft sit barn i 7 år og så miste det. Kan forestillle mig at det må have været et hårdt forløb med masser af sygdom. Det jeg er mest misundelig på¨er selve deres familieforøgelse. Kender godt det med de grimme tanker. Hader at have dem, men der er der bare. Det er rart man ikke er alene om det, selvom jeg ville ønske at INGEN skulle igennem det at miste et barn.
Håber at I hænger sammen og kan støtte hinanden som familie, og at I formår at huske alle de gode ting med jeres søn. Vores præst sagde til os, at vi skulle vælge (selv om det ikke er så sort-hvidt) om vi ville være glade for de måneder vi havde haft håb, tanker og drømme eller om vi kun ville være kede af at have mistet. (det lød altså lidt klogere da han sagde det).
Kan virkelig ikke sætte mig ind i hvordan I har det. Ville ønske der var noget at sige, men ved jo at intet der kan siges kan gøre tingene gode igen.
Dette er et svar til  Ja, kender det godt
af Suppehønen (01-11-2010 kl. 11:43)
|
© 1999-2025