 altså
nu er det utroligt, hvad man har glemt på tre år (er det en trøst?)
Men så vidt, jeg husker, var det omkring den alder, at vi bestemte os for at vende bøtten og give dem faste puttetider og ritualer. Indtil da havde vi gået og gået med dem om aftenen og udholdt uendeligt meget aftenskrigeri.
Så vi bestemte os for at indføre helt faste putteritualer og -tidspunkter. Vi bestemte i vores hjerter, at det var det bedste for dem, at de skulle falde i søvn i deres senge. Det resulterede i en overgangsfase, hvor vi sad ved deres senge i stedet og var inde hos dem 100 gange, inden de faldt i søvn. Men de lærte det (og der kom andre faser, hvor vi var ved at blive sindssyge af aftenputteriet) - og vi kunne få vores aftener tilbage.
Held og lykke med det - det ER skønt at være tvillingeforældre og det GÅR over;)
MVH
Heidi mor til to på tre
Dette er et svar til  Putning
af Abigail (26-10-2010 kl. 23:13)
|
© 1999-2025