 Tusind tusind tak til alle jer...
...superomsorgsfulde medmennesker og -mødre! Dels for at I orkede at læse med hele vejen og da ikke mindst for jeres fantastiske indlæg hver især, der viser stor stor rummelighed og forståelse overfor en vildt fremmed. STOR tak!!
Siden jeg skrev mit lille nødråb herinde, har jeg ikke haft én eneste katastrofetanke eller tåre i mit øje. Beslutningen om at bevare den lille spire ER truffet, og ja, jeg kan stadig godt få rigtig meget præstationsangst ved tanken, men jeg er samtidig fuld af forventning og glæde over det lille liv og kommende familiemedlem. Og jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig nogensinde at fortryde denne beslutning. Der er INTET at fortryde ved tanken om endnu mere kærlighed i vores lille familie.
Endnu engang tusind tak fordi I var der da jeg virkelig havde brug for det...
Kram
Dette er et svar til  3.Hvordan ved jeg om vi kan rumme nr. 3?
af Anonym (13-10-2010 kl. 12:23)
|
Ano
© 1999-2025