 Tror det er meget forskelligt...
...om alle børnene er ens egne eller om det er sammenbragte børn.
Forstået på den måde, at når det er ens egne børn, så får man den (oftest) en ad gangen og man lærer den at kende fra de er helt små. De bliver en del af "flokken" fra start og har ikke prøvet andet.
Med sammenbragte børn, så kommer der måske flere børn ind i hjemmet i forskellige aldre. Man skal lære dem at kende, de skal lære jer at kende og lære at fungere i en større familie end de er vant til.
Der ud over er forældrene måske nyforelskede og børnene er måske ikke helt tilfredse med deres nye hjem osv.
Tror det er nogle helt andre ting der er væsentlige, end det at "nå rundt" om alle børnene.
Jeg venter nr. 7 barn med den samme mand og jeg syntes faktisk kun det er blevet nemmere jo flere vi har fået.
De store er blevet ældre og hjælper mere til i dagligdagen og så bruger ungerne rigtig meget HINANDEN, hvor få søskende måske mere bruger forældrene.
Om jeg "når rundt om" alle mine unger hver dag, det tror jeg faktisk ikke, men jeg er der for dem døgnet rundt og der er jo perioder hvor nogen af dem har mere brug for mig end andre perioder.
Men vi er selfølgelig obs på dem alle hele tiden.
Forsættes...
tænker mht at nå alle børn følelsesmæssigt mv. selv har jeg tre og synes tit jeg glemmer en. og hvordan gør i mht plads i huset til alle???
grunden til mit ? er at jeg har mødt en med tre ligesom mig selv, men jeg har svært ved at se hvordan det skal kunne hænge sammmen. på trods af kærligheden
Dette er et svar til  hvordan klare i så mange børn
af ano (14-10-2010 kl. 21:43)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025