 kan godt huske tankerne!
I sommerferien sidste år stod jeg i nogenlunde samme situation. Mine tanker var også, kan jeg klare det her??? Vi har nu tre børn, to drenge på 7 og 5 år, og vores "lillepigen" på 6 måneder.
Mine tanker var nogenlunde de samme som dine. Jeg var faktisk nået så langt, at hvis lægen sagde, at jeg var under 7 uger henne, så ville jeg vælge en abort. Heldigvis var hans vurdering helt hen i hegnet, så han vurderede, at jeg var ca. 9 - 10 uger henne. Da jeg tidligere har haft en spontan abort på det tidspunkt, og det gjorde hammerondt, så ville jeg ikke igennem det igen.
Derfor valgte jeg/vi at beholde barnet. Og gudskelov for det.
Det har været så dejligt at få nr. 3. Ja, der er mere arbejde, ja, overskuddet til de store mangler måske engang imellem, men hos os er det ikke mig og min mand, som har fået et barn. Det er os og de to store, som har fået en lille pige.
Jeg er taknemmelig over, at jeg har fået chancen for, at få tre vidunderlige børn, som jeg elsker over alt på jorden.
Men tanken om, hvorvidt vi nu kan klare det, både overskudsmæssigt, økonomisk etc. havde jeg rigtig mange gange under graviditeten, men jeg kan se nu, at selvfølgelig kan vi det. Det skal vi! Og jeg ved også at jeg ville have fortrudt, hvis jeg havde valgt en abort, så hvis jeg var dig, ville jeg lytte rigtig godt til mig selv, og tænken tanken, hvordan ser min familie ud om tre år, hvis jeg vælger det ene og det andet.
Kh Pia
Dette er et svar til  3.Hvordan ved jeg om vi kan rumme nr. 3?
af Anonym (13-10-2010 kl. 12:23)
|
Pia
© 1999-2025