 Vi forsøger pt. at få nummer tre
Kære du
Jeg kan følge dig helt og holdent og jeg forstår rigtig meget hvad du tænker og gruer for.
Da vi for snart to år siden fik nummer to, sagde jeg bestemt, ikke flere børn jeg orker ikke det her natteroderi mere, jeg er sgu blevet for gamel hi hi
Nu er min historie overhovedet ikke sammenlignlig med din, for når vi får nummer tre så har vi stadig kun to børn.
Vi mistede vores søn på 7 år den 29. juni og underligt nok så stod det lynhurtigt klar at lillesøster ikke kunne være enebarn for det har hun aldrig været.
Jeg tænker de samme tanker om hvad sker der med os, kan vi klare det, kommer jeg til at syntes det bliver hyggeligt at gå hjemme. Og til nogle at tingene kan jeg sige ja og nogle andre ved jeg at det er et nej. Jeg nyder og har aldrig nydt yngelplejen som du kalder det, jeg har begge gange nydt at komme på arbejde igen. Men derfor betyder det ikke at jeg ikke elsker mine børn og vil gøre alt for dem.
Hvis du tænker tilbage på da i skulle have den første, havde du så ikke fuldstændig de samme tanker. Hvad går jeg ind til, kan vi enes om det, bliver jeg en god mor, har vi penge nok, hvad med huset er der nu plads nok og bilen, kan bilen bruges???? og sikkert et utal at andre spørgsmål.
Jeg tror ud fra det du skriver om dig og din mand ikke spørgsmålet skal være, kan vi klare et barn mere. Men nærmere, kan vi klare ikke at få det.
Det lyder som om i har et godt forhold med en super kommunikation og personligt tror jeg i sagtens kan klare en mere. Iøvrigt siger min svigerinde at der var mere omvæltning ved nr. 2 end da de fik nr. 3.
Ninna
Dette er et svar til  3.Hvordan ved jeg om vi kan rumme nr. 3?
af Anonym (13-10-2010 kl. 12:23)
|
Svar til dette indlæg
Kirsten
© 1999-2025