 Både og...
Da vi startede i IVF-behandling valgte vi at sige det til familie og venner. Det mener jeg var en fejl fra vores side. Jeg blev ringet op af veninder, svigermor, svigermormor, svigerinde, etc etc etc, når jeg fik taget æg ud, lagt op, skulle teste og indimellem. Det var SÅ hårdt konstant at blive konfronteret med det. Allerhårdest var det den dag jeg skulle teste og resultatet var negativt. Jeg tog ikke telefonen eller svarede på mine mails, for jeg havde bare brug for selv at komme mig lidt inden jeg kunne sige det videre.
Derfor valgte vi derefter at sige, at nu vidste folk jo at vi var i behandling, men de måtte respektere, at vi ikke kunne dele mere med dem end det. De skulle ikke spørge mere, hvis vi havde noget at fortælle, så skulle vi nok selv fortælle det.
Jeg valgte dog at have to veninder, som fulgte mig tæt. Det havde jeg behov for, for ligesom at kunne læsse af.
Så jeg synes det er vigtigt at I bliver enige om, hvor meget I mener folk skal involveres. Siger I det til familien og vennerne, så tænk lige over hvor meget I mener de skal involveres, og sig det til dem. Det er noget kun I to kan mærke og føle. Vi er alle forskellige. Men har du et behov for at have støtte fra din mor, nogle veninder eller en helt 3. så må din kæreste også acceptere det.
Mvh.
VBH
Dette er et svar til  et spørgsmål
af anja (03-10-2010 kl. 23:22)
|
© 1999-2025