 hej igen
Kære alle igen igen,
Jeg melder mig lige igen i aften. Tusind tak for svar ang su.
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan man kan komme videre efter skilsmisse. Vi har sådan set taget beslutningen og jeg føler hele min krop og sjæl bløder, jeg er bare så ulykkelig. Jeg er så bange for at jeg ikke vil kunne være en god mor for mine børn.
Det hele er så ambivalent for jeg mener stadig jeg elsker min mand og alligevel er vi så langt fra hinanden. Han har så her til aften fortalt mig at han bestemt regner med at skulle have et barn mere på et tidspunkt. Jeg kan selvfølgelig godt følge ham til dels men behøver han lige at træde på mig på den måde. Ligeledes diskuterrede vi nogle episoder, han fortæller mig at han virkelig trives på sit arbejde og har det helt fantastisk med det og sig selv; så spørger jeg ham hvorfor det så er at han eksempel vis kan vrisse og mere eller mindre skubbe mig hvis jeg står et sted der ikke lige passer ham i køkkenet (det skal lige siges at det ikke er skub, men nok mere puffe til mig). Og til det svarer han mig at hvis jeg har irriteret ham...det siger han som om det da er det mest normale. Det synes jeg bare ikke.
Men hvorfor er det bare at det er så svært for mig at vi skal forlade hinanden.
Jeg er bare så ked at end ikke ord kan beskrive det og har så svært ved at finde gejsten.
Er I andre der har oplevet det eller er jeg bare ufattelig svag
|
Sigrid 32
Svar til dette indlæg
© 1999-2025