 Grænsen ligger ved nr. 5 :-D
Hejsa.
jeg har også oplevet at skulle forsvare vores valg af mange børn.
Da jeg ventede nr. 4 blev jeg oftere spurgt om det var et uheld, end at folk sagde tillykke.
Det ramte mig ret hårdt og jeg kom faktisk ud i at forsikre folk om at det også var den sidste.
På det tidspunkt troede jeg også at det ville blive den sidste, men det rager jo ikke andre.
Da jeg så ventede nr. 5, var der kun hovedrysten til overs for mig.
FDik af vide at jeg ikke var rigtig klog og blev "belært" om at stoppe legen mens den var god.
Hvad nu hvis jeg fik et handicappet barn, hvad nu hvis... Hvad nu hvis...
Men nr. 5 blev født og det hele kørte jo på skinner og det kunne folk se.
Derefter var det som om jeg havde overskredet folks grænser. De havde "opgivet" mig. Havde accepteret at jeg bare så anderledes på visse ting end de gjorde og ønskede noget andet af mit liv end de gjorde.
Så jeg blev ret overrasket, da jeg kunne annoncerer at nr. 6 var på vej, at folk havde vendt på en tallerken og nu kom med kommentarer som: "Jeg vidste i ikke kunne nøjes med 5" og " Vi havde også tænkt om det ikke snart var tid til en mere".
Nu har vi så 6 børn og nr. 6 fylder snart 3 år.
Der bliver ikke løftet øjenbryn mere, når jeg siger at vi gerne vil have flere børn og at der gerne må komme tvillinger igen.
Folk spørger igen med et glimt i øjet, om det ikke snart er ved at være tid (der er 2½ - 3½ år mellem ungerne).
Og jo, jeg får da spørgsmålet om manden også er klar på flere børn, for det er jo ikke unormalt at kvinden ønsker sig flere, men manden ikke gør, men der er ikke mere hovedrysten.
Dette er et svar til  Hvorfor er det nu lige.....
af Maria27 (18-08-2010 kl. 13:40)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025