 Det er godt at du ikke vil lade
dit humør diktere af en 4-årig - og forhåbentlig heller ikke af andre.
Mht at lade dit liv diktere af et barn - det er lidt mere problematisk, afhængigt af hvad du mener med diktere.
Du har fået en "pakke-løsning" og det går jeg ud fra, du accepterer ændrer din livssituation på en helt anden måde, end hvis du havde fundet en kvinde uden børn.
Jeg er helt enig i betragtningen om ikke at fastholde ham i en rolle - hvor svært den end kan være.
Selvfølgelig skal han ikke spytte dig i hovedet eller slå osv. Hvad du/I må forstå er, at han reagerer på et eller andet - og det er jeres opgave at finde ud af hvad og forsøge at undgå situationen opstår igen.
Hos mig er det 2 børn, der af og til bliver hårde ved hinanden - og udover at fortælle at man ikke må slå/bide/rykke i hår/skubbe osv så prøver vi også at kigge på situationen og finde ud af, hvad der ligger bag. For nogle gange er den der slår lige så meget "offer" som den der bliver slået.
Selvfølgelig er situationen lidt en anden, når det er et barn der reagerer så kraftigt overfor en voksen - men analyse bagefter er mindst lige så vigtig.
Det er ikke let at få andres børn ind i sit liv - og det er ikke let at få andre voksne ind i sit liv. Min store datter var ældre, da hun blev introduceret for min kæreste - og det gik bestemt ikke gnidningsløst i starten. Han overskred - uden at vide det - hendes grænser med "morsomme" bemærkninger og så måtte jeg på banen og forklare ham, at han måtte snakke til hende på en anden måde.
Du må gerne sætte grænser - det er ikke det samme som at lege far. Jeg ville aldrig forvente at andre uanset relation til barnet finder sig i hvad som helst. Fremmede undtaget - de må sige noget til mig. Men min mor, mine søstre osv må da gerne sige fra, hvis et af mine børn går for vidt. Ikke at jeg vil undlade at gribe ind - men jeg kan jo være et andet sted.
Det er en vanskelige situation for jer alle - men nok sværest for ham, fordi han stadig er så lille at han har svært ved at sætte ord på sine følelser og tanker.
I "ordet er frit" blev I opfordret til at tænke over, hvordan I er kærester foran børnene. Tror ikke det handlede om hvor tit - men på hvilken måde. Hvis I kysser og nusser meget, mens han/de er der - så var det måske en idé at skrue lidt ned for det.
Når nu det går så fint med datteren - så var det måske en mulighed at Gitte og sønnike går ud og køber lidt ind sammen, mens du og datteren laver noget andet. På den måde får han tydelig særbehandling - og ser at hans søster oplever noget andet. Kan være han en dag vil være hjemme og se, hvad der mon sker mens han er væk.
Giv tid - var et andet råd på "ordet er frit"... og det er nok et af de bedste råd. Lad ham være i fred, ignorer ham og vent.
Håber mit lange og lidt rodede indlæg giver en smule mening.
Mange hilsner
Lene
Dette er et svar til  Hans indlæg
af Gitte (19-08-2010 kl. 08:32)
|
Svar til dette indlæg
Gitte
© 1999-2025