 Lad ham komme til dig
Hejsa
Jeg tror I skal prøve, at lade problemet ligge et stykke tid. Lad ham være på tværs, vise sin frustration og sin "vrede" uden at I påtaler det. Det er svært, jeg ved det. Jeg har en søn på 6,5, der ofte er på samme måde overfor både mor og far - og vi er ikke skilt.
Jeg kender godt vreden over at få smidt lort i hovedet dagen lang - og af og til ryger låget af, og man må sige fra. Jeg prøver at bevare roen og nøjes med at sige: "jeg vil ikke have, at du taler sådan til mig".
Og jeg prøver at lade være med at fokusere på det hele tiden - for jeg er bange for at stigmatisere ham i rollen.
Så måske er det bedst, at I ikke arrangerer påtvungne "far"-søn aftaler mellem jer. Lad ham komme til dig, når han er parat, og giv ham tiden til det.
Det handler vel også om forventninger; I vil gerne at han accepterer mors kæreste, men hvad vil han? Måske skal han bare have lov at være i fred lidt, og så bliver det måske interessant at komme ud af "hulen" og være med og acceptere mors kæreste med tiden.
Bare som et andet eksempel på at man fastholder en dum situation: min søn kan være meget genert overfor nye mennesker, og det absolut værste er, når de mennesker så stiller sig an og bliver ved med at ville snakke og påtaler det: "Nå, du er nok genert, hva'?" Det fastholder ham i rollen, i stedet for bare at give ham fred og ro til at blive tryg i situationen.
Håber I får skabt en god kemi :-)
Dette er et svar til  Hans indlæg
af Gitte (19-08-2010 kl. 08:32)
|
anne
© 1999-2025