 :( 1 del
Hej alle
Håber i har det godt.
Jeg er 23 år og venter mit 2. barn. JEg har en søn på 13 mdr og er 18+3 med min 2. søn. Min mand er 26 og jeg har PCO og fået hjælp til begge mine drenge.
I onsdags oplevede jeg at vanet "gik". Sad stille i sofaen og så mærkede det som om at vandet gik - ligeom med min 1. søn dog bare langt fra så meget vand. Bliver nervøs og ringer først til min jordemor, får af vide jeg skal ringe til svanger og de ville ikke hjælpe da jeg kun var 17+3 og får af vide at jeg skal kontakte skadestuen. Så der tropper jeg så op med manden og min søn som selvfølgelig samme dag var rigtig syg og vi havde ingen der kunne passe - den stakkel. De siger med det samme at jeg skal op på gynækologisk afd. Så der farer jeg op og bliver tilset af en læge/gynæolog eller hvad han nu var. Han synes ikke umiddelbart at han kan se vand ved gyn. undersøgelse men bliver så i tvivl om der manglede lidt fostervand. Så endnu en gynækolog dukker op. Den mest sure, umenneskelige kvinde i kan drømme om.. UH bliver harm bare ved tanken om hende.. Hun skanner og så siger hun jaaa det kunne godt være mere, laver en gynækologisk undersøgelse og siger så at hun kan se lidt fostervand. Så forklarer hun mig at jeg nok skal føde og at den ikke overlever og bla bla bla .. hun kører bare derud af.. Og jeg blev knust.. så kommer hun i tanke om at hun mangler at pode mig og begynder så på endnu en gyn undersøgelse mens jeg bare er fuldstændig grædefærdig.. Seriøst... lad mig da lige komme over chokket!! og så begynder hun at brokke mig over at jeg ikke slapper af -
|
Diana
Svar til dette indlæg
© 1999-2025