 Jamen det har jag da...
Benjamin´s første 3 år var en lang kamp mod infektioner, kramper(pga epilepsi)og respirations problemer.
Da han var halvandet år fik han en slem lungebetændelse. Men langvarig indlæggelse på riget, 3 uger i respirator. En kamp mod døden som han heldigvis vandt.
Efterfølgende har vi kæmpet med vægten. Da han var 3 vejede han 8 kilo. En meget tynd dreng. Han skulle have overvågning hele tiden. Jeg var træt.
På det tidspunkt blev jeg alene med Benjamin og hans storesøster der er 14 måneder ældre end ham.
Jeg var træt men ville have Benjamin skulle bo hjemme, sammen med hans storesøster og hans mor.
Han røg stadig meget ud og ind af sygehuset, storesøster fik næsten fast bopæl hos mine forældre, da deres far bakkede helt ud.( Han kunne ikke overskue benjamin´s sygdom/handicap). Han er dog kommet lidt på banen igen i forhold til storesøster.
En dag hos mine forældre efter endnu en indlæggelse siger min far til min datter han hun skulle gå hen til sin mor. Johanne gik hen til sin mormor. Jeg siger til hende at mor sidder her og vi skulle hjem.... Nej svare hun og løber ind på "hendes værelse". Imens hun råber, vil blive hjemme, lillebror er dum. Hvorfor er han ikke på månen. Store ord fra en pige på knap 4 år.
Der brød jeg sammen efter flere samtaler med sagsbehandler, læger, psykologer fik jeg tankerne på plads.
Hvis jeg ikke skulle miste min datter så skulle der ske noget nu.
Enden blev at præcis 9 dage efter Johanne havde råbt det havde de fundet en plads til Benjamin. Hver anden weekend fra torsdag til mandag modsatte uge fra torsdag til fredag. Og
Dette er et svar til  tak for svar
af Heidi03 (14-06-2010 kl. 10:05)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025