 Skal bruge jeres hjælp
kære kloge kvinder.
Min mand nærmer sig de 40, og tænker at det bare er en 40 års ting han er på vej igennem, og har egentlig ikke lyst til at male fanden på væggen...
For vi har det jo godt men...
Alligevel føler jeg/fornemmer - at han ændre sig. Synes ikke han udviser den store kærlighed for mig, og synes han er anderledes "i replikken" ind imellem overfor både mig og børnene. Han virker på en eller anden måde "ligeglad" og gør bare tingene fordi de skal gøres.... svært at forklare.
Jeg synes jeg har prøvet at spørge om han nu har det godt nok, om han er glad, om der er noget vi skal ændre på, om han er stresset eller deprimeret. siger dagligt jeg elsker ham (for det gør jeg i ufattelige mængder!)og får også retur svar meeen ikke fyldest gørende.
Det er jeg selvfølgelig ufattelig ked af/såret. Jeg tænker at han måske er kørt surt i hverdagens trummerum. men jeg står på inegn måde i vejen for at han kan komme ud... nærmere tvært imod. (hvilket han heldigvis også skal her snart)
Jeg synes jeg prøver at lave sjov, "løfte" humøret, gør noget ud af mig selv, overtager pligter og ja være en god kone - DOG uden at overdrive.... (altså er ikke sådan en gulvmåtte hvis i forstår)
Jeg ved godt han elsker mig...men alligevel denne her fornemmelse... what to do? Mener jo at kvinder er klogere en mænd, og har kvindelist - men her er jeg sat på bjerget.
Kh
Hsd.
|
hvadskerder
Svar til dette indlæg
© 1999-2025