 så skete det igen
I fredags mistede vi igen et kommende drømmebarn. Denne gang var vi kun i 7 +5, men havde alligevel forventningerne helt fremme. Alt så godt ud indtil jeg sent blev indlagt akut med indreblødninger og et foster som voksede i højre æggeleder. "Den" var i bedste velbefindende med kunne jo ikke flyttes. Jeg ser stadig barnevogne og store smukke gravide maver overalt og har allermest lyst til at putte mig selv i en papkasse og sende mig afsted til andre himmelstrøg.
Har besluttet ikke at prøve mere - da desværre er det 6 gang, siden Noah blev født 12. januar 2004. Ved godt at jeg skal prise mig lykkelig over at det er gået godt en gang og det gør jeg skam også. Men smerten ved at miste er så stor og når ens skønne dreng er begyndt at bede julemanden om en lillebror/søster gør det endnu mere ondt.
Bliver bare nødt til at være en lille smule egoistisk og spørge hvorfor lige mig igen...
|
katja
Svar til dette indlæg
© 1999-2025