 Hejsa
Min søn bliver 4 år på lørdag.
Da han var 10 mdr og endnu ikke havde lagt an til at krybe eller sætte sig selv op blev de bekymrede i dagplejen og vi fik en specialplads til ham i vuggestue istedet. Det gjorde underværker til en start motorisk. Han kravlede da han var 1½ år og tog sine første skridt som 2½ årig. Vi gik længe og frygtede at han ville komme i kørestol. Han løber og går idag. Men han er stadig meget tilbage i sin udvikling og på trods af hjernescanninger, muskelbiopsier osv osv har de aldrig fundet en diagnose.
Han taler ikke rent endnu, hvilket vil sige at han kun siger enkelte ord og når han lærer et ord bliver han ved med at bruge det. Når han kommer med sætninger forstår vi intet da det er totalt volapyk. Han har nu gået i en decideret specialbørnehave i ½ år, hvor de har tid til at træne med ham. Han har dog svært ved at koncentrere sig og ofte når vi forsøger at spørge ham om noget viger han udenom og begynder med de ord han kan. Han har en tendens til at slå, hvilket er en social træls tiks at have. Det er mega hårdt og skulle forklare folk hver gang at han er tilbagestående, for vi kan heller ikke se det på ham. Men vi har valgt at prøve at fokusere på det positive og det faktum at hans udvikling går fremad omend langsomt.
Knuser Tanja
Ps. er 41+0 med nummer to, og må da indrømme at angsten for at han bliver ligesom sin storebror sidder dybt i en.
Dette er et svar til 
af (00 kl. 0:0)
|
© 1999-2025