Er nikotinplaster/tyggegummi OK under graviditeten?
6243
06-03-2001
Kære Cecilie.
I Danmark anbefaler vi gravide rygere at anvende nikotinplaster og nikotintyggegummi, hvis de ikke kan holde op med at ryge uden hjælp.
Grunden er, at der er mere nikotin i cigaretterne end i plaster og tyggegummi, så det er under alle omstændigheder bedre end at fortsætte med at ryge. Held og lykke med rygestoppet.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.