Kære Christina.
Problemet med alkohol er, at vi ikke med sikkerhed kan sige, hvor meget alkohol der skal til for at skade et foster. Risikoen ved et regelmæssigt alkoholindtag under graviditeten er, at barnet får "føtalt alkohol syndrom".
Dette syndrom indebærer lav vægt, lille længdevækst, nedsat hovedomfang og i nogle tilfælde for lille hjerne. Desuden kan barnet blive irritabelt, mentalt retarderet, hyperaktivt og enten for slapt eller for stift.
Den nyfødte har et karakteristisk ansigtsudseende med bred øjenafstand, små øjenspalter, flad næserod og smalle læber. Der er øget hyppighed af hjerte- og urinvejsmisdannelser. Hyppigheden af dette syndrom er 1-2 pr. 1.000 nyfødte.
Med venlig hilsen Vivian
|