Kære Hanne.
Forstoppelse er en rigtig ubehagelig ting at have - ikke mindst under graviditeten! Du kan ganske rigtigt undgå forstoppelse ved at spise fiberholdigt mad. Spis mange rå grøntsager og frugt. Æbler har en stærk afførende effekt, så spis mindst et om dagen. Du kan også prøve med sveskejuice. Husk også at drikke mindst 8-10 glas vand om dagen. Motion kan også være med til at holde fordøjelsen i gang og dermed forhindre forstoppelse. Fortsat held og lykke med din graviditet (og din fordøjelse).