Jeres datter er en lille selvstændig person, der skal guides i sin dagligdag med nænsom hånd. Du beskriver hende som værende meget selvstændig. Derfor prøver hun hele tiden grænser af med jer. Prøv ikke at diskutere med hende, som om hun er jævnaldrende med jer.
Er hun enebarn? Mange forældre, oplever jeg, betragter barnet som sidestillet med deres andre voksne venner og familie, fordi det 6-8 årige barn ofte er velformuleret i sine spørgsmål og betragtninger over livet. De taler derfor til barnet som til deres jævnaldrende, og da barnet slet ikke er på det vidensniveau, opstår konflikten og diskusionen.
Hun er barn. Et åbent og nysgerrigt barn. Modtagelig på alle fronter. Et barn, som er krævende hver eneste dag med sine tusindvis af spørgsmål, vi forældre ikke altid tror, vi kan besvare, fordi vi tror, barnets forventning til os ligger på et højere plan, end det gør, og derfor gør vores svar for omfattende.
Hun er helt tilfreds med de enkle, korte og letforståelige svar eventuelt suppleret med billedlige forklaringer.
Prøv at sætte jer ned i hendes gulvhøjde og betragt hendes verden gennem hendes øjne. Den snart 7-årige skolepige, netop startet i en hel ny tilværelse med nye lærere og kammerater.
Hun er som en computer, der i øjeblikket suger til sig af indtryk, informationer m.v. Kort sagt et stort videbegærligt åbent væsen, som skal have svar på alle sine spørgsmål men på en enkel måde, så hun kan forstå svaret ud fra hendes vidensniveau.
Gå på biblioteket og lån bøger sammen med hende. Så lærer I mere om hendes interesser, og I kan sammen læse bøgerne og styrke hendes sprog. Lån eventuelt nogle bøger om førskolebarnets udvikling og væremåde eller kig på nettet.
Men hovedbudskabet: Nyd hende som den knap 7-årige pige og ikke som en veninde.
Karin Holm
Karin er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.
Hej
Herhjemme virker tilgangen: Ud af situationen! Dvs når en situation ligner en hårknude, hvor vi er lige stejle, så gælder det om at komme ud af den, ændre på et forhold eller gøre noget, så ligningen bliver forandret. I morges ville min datter ikke have overtøj på, men det skulle hun jo, og i stedet for at begynde at skændes, fik jeg spurgt hende, om hun også var tørstig, og så gik vi fra problemet ud og fik lidt at drikke. Og derefter gik hun ud og tog overtøj på uden brok. Reglen i mit hovede hedder: Alle vil gerne holde op med at være uvenner, og dermed kan man lettere arbejde med kompromisser og overskud. Og sidst men absolut ikke mindst: Børn kan det meste selv men meget lidt alene. Så støt lidt mere, særligt når børnene er sårbare. Man behøver ikke altid at hjælpe, men bare være med ved sin blotte tilstedeværelse. Når børnene får vores venlige opmærksomhed, bliver de 100km høje :-) De lærer mest af at gøre tingene rigtigt, ikke af at få at vide, at de IGEN gør tingene forkert.
Venlige hilsner
Annemarie
Relaterede brevkassesvar
Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby: skældud
Læs meget mere om kost og ernæring, udvikling og babys ve og vel:
Kommentarer
© 1999-2025