Som regel er proceduren ved en abort, at man giver en kvinde, som er rhesus negativ, en indsprøjtning med anti-D efter indgrebet.
Jeg synes, at du ved den næste graviditet skal oplyse din egen læge om, at du ikke fik anti-D. Vedkommende kan sørge for, at der bliver taget blodprøver på dig, der kan vise, om du danner antistoffer mod barnet.
Det er kun, hvis det barn, du venter, er rhesus positiv, at det kan have en betydning.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.