Kære Mette.
Det er ganske almindeligt at drømme meget og også at have mareridt, når man er gravid.
Det er formentlig fordi, underbevidstheden arbejder en del. Man forbereder sig mentalt til rollen som mor, og det kan give sig udslag i disse drømme og ind imellem mareridt, som kan være vældig ubehagelige.
Så jeg tror bestemt ikke, du er ved at blive sindssyg.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.