Kære Mette.
Du er en af de få uheldige, som har haft et meget langt fødselsforløb. Man plejer at sige, at en fødsel ikke skal vare mere end ca. 12 timer. Der er desværre nogle førstegangsfødende, som er rigtig lang tid om at komme igennem det første stadie.
Jeg tror ikke, du får den samme oplevelse næste gang. Dels har du prøvet at have veer før, dels er andengangsfødsler generelt noget hurtigere at komme igennem.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.