Dit blodsukker er noget højt, og jeg er sikker på, du vil blive indkaldt til sukkertest, diætist og andre undersøgelser i løbet af graviditeten.
Der er gode procedurer i Danmark for at forebygge, at kvinder og børn får varig sukkersyge. Det kan godt være, at du skal have insulin i en periode.
Jeg tror du skal bede om at få en samtale med en læge, der har forstand på sukkersyge hos gravide, så du kan blive lidt tryggere ved situationen. Der findes en del skriftlig materiale, du kan bede om at få.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.