Kære Anne.
Måske og måske ikke. Ammete virker noget vanddrivende. På den måde løber mælken måske lettere.
Alfa og omega i amning er dog hverken ammete eller hvidtøl, som er en anden populær mælkedriver. Den er sød og indholder alkohol, som også virker vanddrivende.
Nej, at lade barnet die ubegrænset fra starten samtidig med at mor drikker rigeligt af alt det, hun har lyst til (undtagen alkohol): Ammete, vand, saft, juice - kort sagt alt det, hun kan lide, så hun drikker minimum 3 liter om dagen eller 15 glas væske pr. 24 timer, så skal amningen og mælken nok flyde.
Med venlig hilsen Karin Holm
|