Kære Nasrin.
Jeg kan ikke svare dig på, om du skal have foretaget kejsersnit på grund af dine åreknuder. Det kommer an på, hvor store de er, og hvor de sidder.
Det hænder, at åreknuderne er så store, at der vil være mulighed for, de brister under fødslen, hvor der er et stort pres på dem. Så kan kejsersnit være den eneste udvej.
Jeg synes, du skal diskutere det med en fødselslæge og din jordemoder og få deres råd.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.