Kan min blodtype medføre at jeg afstøder fosteret?
4568
19-03-2006
Kære Majken.
Hvis du er gravid med dit første barn, er der ingen problemer med afstødning af fosteret, fordi du er RH negativ.
Når du har født, bliver der foretaget en blodtypeundersøgelse på barnet. Hvis dette er RH positiv, kan der ved den næste graviditet ske en antistofdannelse med det nye foster.
Derfor bliver du tilbudt en vaccination med anti D kort tid efter fødslen. Denne vaccination gør, at der ikke vil være problemer med afstødning. Der er således ingen grund til bekymring.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.