Kære Tina.
Livmoderen er en muskel, som trækker sig sammen. I starten af graviditeten mærker man det som regel ikke, men fra ca. 28. uge kan man mærke, at livmoderen bliver hård at mærke på en gang imellem. Det er almindeligt at have 20 til 30 plukkeveer i døgnet med spredt interval. Plukkeveer må ikke gøre ondt eller blive regelmæssige i varighed, styrke og interval. Bliver de det, skal du kontakte din jordemoder. På den anden side kan man godt føde uden at have mærket en eneste plukkeve.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.