Kære Lisbeth.
Ubevidst lægger I pres på hende gennem opfordringer, heppe, råb m.v.
Lyt til fysioterapeuten og se på jeres datter. Hun kan jo godt gå. Hun springer over stok og sten, når hun har fat i en af jeres fingre. Altså er hendes motoriske udvikling nået frem og forbi gå-stadiet.
Men noget holder hende tilbage. Fornemmelsen af, at hendes forældre fokuserer på det, hun ikke kan, i stedet for det hun kan.
Ros hende. Lad være med at kommentere hende og hele tiden opfordre hende til at give slip. Hun giver slip, NÅR HUN VIL.
Grænsen for at gå selvstændigt uden at holde ved noget eller nogen er 18 måneder i den normale udvikling. Da hun allerede har været der som 15 måneder gammel pige, så er hun jo langt forud for det.
Sproget kommer også, når I holder op med at fokusere på hende og hendes kunnen. Lige i øjeblikket bruger hun sin energi på at koncentrere sig om at opfylde hendes forældres ønske om at gå selv.
Hun kan ikke koncentrere sig på flere ting ad gangen. Enten sprog eller motorik. Når det ene udvikles, står det andet lidt i stampe. Jo mere I lader hende være i fred, jo før sker udviklingen af begge dele.
I kan prøve dette:
I lægger noget, hun meget gerne vil have fat på, i en afstand, som gør, at hun er nødt til gå hen til genstanden. Sørg for, at der ikke er nogen eller noget at holde ved. I skal ikke stille scenariet op, mens hun ser på.
Er genstanden motiverende nok, vil hun glemme sin forsigtighed og GÅ hen til den. Hun skal nok løbe fra jer inden længe, så I skal ikke bekymre jer.
Med venlig hilsen Karin Holm
|
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025