Kære Cindie.
Selv om du har fået lavet kejsersnit, er der et ar i din livmoder, hvor moderkagen sad fast. Når du ikke bløder eller har udflåd mere, kan du bade. Der går ca. 6-8 uger, før din livmoder har trukket sig helt sammen igen.
Prøv dig frem med træning. Du kan bedst selv afgøre, om det føles OK at løbe. Hvis du ammer, kan det føles mindre rart at motionere, fordi dine bryster er tungere og mere spændte.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.