Kære Ulla.
For det første er hun 18 måneder gammel. Hun forstår, hvad I siger, men hun glemmer, hvis sætningerne er for lange. Budskaberne skal være korte, præcise og starte med det, I vil sige. Altså: "Nej, xxx".
Lad værd med at tale med hende, som I taler med hianden. Undlad lange forklaringer, fordi I vil hende det så godt. Sæt handling bag ordene. Vis hende, at I mener det, I siger.
Men lad også være med at forlange mere af hende, end hvad rimeligt er for en 18 måneder gammel pige.
Hun er i en alder, hvor hun kan meget men stadig vil mere, end hun kan. Hun er ved at forme sit eget jeg. Derfor siger hun nej og ja på forkerte tidspunkter, men det er den procces, som er med til at forme hendes personlighed.
Når hun bliver vred, er det fordi hendes egen ønsker overstiger hendes egen formåen. Måske fordi I også lægger et ubevist pres på hende til at være ældre i sin adfærd, end hun er moden til.
Hvad er så rimeligt at forlange af en 18 måneder gammel pige?
• At jeres måltider foregår i en god stemning for alle parter.
• At hun kan spise selv med en ske eller gaffel, når maden er skåret ud til hende. Læg eventuelt en afdækning på gulvet under hendes plads, så spild let kan tørres op bagefter.
• At hun koncentrerer sig om at spise, når I sidder til bords, i stedet for alt muligt andet.
Lad, for at skabe en god stemning, som om, I forstår hvad hun siger, hvis hun gerne vil deltage i samtalen ved bordet. Små børns sprog er ikke altid let at forstå. Det regner de heller ikke med.
I må jo ud fra tidligere kunne gætte jer lidt frem. Har I øst maden op, sat drikke ved, givet hende hendes spiseredskaber, så kan der ikke være så meget andet, som damen mangler under selve spisesituationen.
Ignorer hende lidt. Koncentrer jer om selv at spise og tale om dagens begivenheder i stedet for at se på Astrid, om hun nu sidder pænt, om hun nu spiser pænt, om hun nu spilder.
Se igennem fingrene og lad være med at rette på hende, selv om hun netop f.eks. ikke får alt mad ind i munden på en gang, drikker med mad i munden osv.
Hvis det hjælper hende, kan hun jo have yndlingsdukken/bamsen med til bords. Det kan være, hun så mader den og snakker til den. Det er OK og kan måske bringe hendes fokus væk fra at feje maden ned.
Hun skal rettes, hvis hun fejer maden ned, ved at I med det samme sigerfortæller hende: "Nej, det må du ikke". "Nej, far bliver vred".
Held og lykke med det. Det skal nok komme.
Med venlig hilsen Karin Holm
|
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025