Loven om personnavne er faktisk vældig enkel, når man læser den lov for lov og punkt for punkt. Men jeg kan godt forstå, hvis du synes, den virker forvirrende, når den bliver forklaret som en samlende "beretning".
Når I skal navngive jeres kommende barn, skal I vælge fornavn, efternavn og eventuelt mellemnavn.
Fornavn/ene skal være et godkendt fornavn/e. Som efternavn skal I vælge det ene af jeres efternavne, altså i jeres tilfælde Christensen eller Mouritsen. Dét af jeres efternavne, som I ikke vælger som efternavn til jeres barn, kan bruges som mellemnavn, ligesom jeres egne mellemnavne kan bruges som mellemnavn.
Hvis I ønsker at "blande" navnene anderledes, skal I søge Statsamtet om et såkaldt navnebevis. Et navnebevis er et bevis på eller en tilladelse til at kalde sig det ansøgte navn. Det betyder altså, at I godt kan kalde jeres barn for xxx Hammer (som jo er et mellemavn og igen bliver brugt som mellemnavn) Mouritsen (som er et efternavn og igen bruges som efternavn).
Hvis I bliver gift, kan din mand godt tage dit efternavn og dermed komme til at hedde Hammer Mouritsen, men du kan ikke uden videre tage hans mellemnavn, da mellemnavne ikke gives videre til ægtefæller.
Alligevel har du to muligheder for at komme til at hedde Hammer som mellemnavn. Du kan søge statsamtet om et navnebevis, eller du kan bede folkeregistret om at bruge Hammer som adresseringsnavn. Et adresseringsnavn er et navn, som man ikke rent juridisk har, men et navn som man blot får lov til at kalde sig.
Birgitte Kragh Engholm
Birgitte er sognepræst. Hun besvarer blandt andet spørgsmål om dåb, navngivning, samlig og parforhold. Birgitte er gift og har 2 børn.
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025