Trives du og din datter med jeres valg, så fortsæt som nu. Din mælk ændrer sig efter hendes behov. Det viser hendes trivsel jo også. Så ernæringsmæssigt er der ingen fare.
Derimod skal hendes mund stimuleres gennem at lære at spise med ske, og fra 8-9 måneders alderen at tygge f.eks. rugbrødsstykker, for at hun skal blive motorisk udviklet, så hun bliver god til at tale.
Børn kan blive læspere, hvis de alt for længe kun får søbemad eller sutter. Behovet for at sutte falder hen mod 1 års alderen, så I har tiden for jer.
Karin Holm
Karin er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.