Din datter trives godt på brystmælk. Selv om sommeren bliver varm, så kan hun sagtens klare sig med det alene. Hun får alt næring og væske gennem din mælk. Se på hende. Hun trives vokser og tager på.
Tynd kamillete eller vand er kun til supplement, hvis du en dag synes, hun hænger på brystet hele tiden, og du føler, du ikke kan følge med. Men mælk og barn følges ad. Jo mere hun sutter, jo mere mælk danner du. Så sørg du for at hvile og drikke og stol på dig selv.
Karin Holm
Karin er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.