Kære Maria.
Du kunne jo starte med at sende dette brev i modificeret form til din svigermor.
Det er klart, du ikke skal genopleve en depression. Fødselsdepressioner er et noget overset område, men der findes en del litteratur, som du kunne
bilægge brevet.
Jeg synes også, du skal tage en snak med din jordemoder om, hvordan fødestedet og barselgangen kan bistå dig omkring fødslen og barselperioden.
Du kunne eventuelt blive indlagt i lidt længere tid, og så kunne farmor og farfar passe den nybagte storesøster og farmand, og rejse når du kom hjem.
Jeres hjem er jeres, og inden for dets rammer bestemmer I selvfølglig. Hvis jeres ægteskab ikke skal lide skibbrud en dag, er det også vigtigt, at I får en fælles forståelse overfor, hvordan I forholder jer til farmor og andre besøgendes adfærd overfor barnet/børnene.
Din mand kunne jo tage en snak med sin mor, eventuelt sammen med sin far, om hun ikke ved de første besøg efter nedkomsten kunne fokusere på storesøster i stedet for straks at kaste sig over den lille ny.
I kunne også undlade at få besøg, til efter du er kommet hjem fra hospitalet. Egentlig er dog hospitalet det perfekte sted og enklere at alliere sig med personalet om at få dem til at sende besøgende ud efter en aftalt tid. Der kan også opsættes skilte om besøg kun efter aftale.
Men vigtigst er det for mig at se, at du finder ud af, hvorfor du reageret så kraftigt på andres adfærd i forhold til dit nyfødte barn. For når du får svar på det spørgsmål, finder du også løsningen til, hvordan du skal omgås svigermor, så I kan komme til en forståelse og glæde af hinanden.
Med venlig hilsen Karin Holm
|