Kære Dorthe.
Ja, man kan altid få sit barn døbt. Loven om personnavne siger, at forældre skal navngive deres barn, inden barnet er fyldt 6 måneder.
Ofte bliver børnene jo navngivet i forbindelse med dåben, men det sker også, at dåben af forskellige hensyn foregår efter, at barnet er blevet navngivet. Ofte skyldes det, at noget af familien er i udlandet i en periode og derfor ikke kan være med til dåben, eller der er sygdom i familien.
Men den senere dåb finder også ofte sted i forbindelse med konfirmationen, da det jo er en forudsætning for konfirmationen, at barnet er døbt. Sjældent sker det, at voksne ønsker at blive døbt, men det er altså aldrig for sent.
Med venlig hilsen Birgitte Kragh Engholm
|