Kære Maria.
For det første skal jeres datter blive i sin egen seng og puttes der. Nu hvor du tager hende med ind til jeres seng, falder hun for det første ikke til ro men vågner mere op og møver videre. Ingen af jer får sovet de næste timer. Alle bliver kun irriteret af hinanden.
For det andet er det en dårlig vane at indføre, som er svær at komme af med, specielt nu hvor der er en lillesøster/bror på vej.
Hvor længe har I prøvet de enkelte trøsteting? Hvis I skifter efter kun 1-2 aftener, ved I ikke, hvad virker, og hun bliver forvirret.
Hun vækkes af sine drømme (dagsrester), og derfor er hun - som mange 1-1½ årige - ulykkelig og skal selvfølgelig trøstes. Det skal foregå tyst, vuggende, nussende i mørket. Hav eventuelt en vågelampe tændt, så der signaleres nat, sovetid og samtidig tryghed.
Jo mindre hun vågner helt op, jo hurtigere falder hun til ro igen. Læg hende eventuelt en halv eller hel time senere, nu du ikke skal tidligt op på arbejde.
Kort hendes middagslur ned, så hun er rigtigt træt til nattesøvnen. Jeg ved godt, det også er din hvilestund, men så må du eventuelt lægge dig lidt efter aftensmaden, mens far bader, læser/synger godnathistorie og putter. En ting de to også har, når næste barn er ankommet.
Med venlig hilsen Karin Holm
|
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025