Planlagt kejsersnit hvis man er bange for ny fødsel?
4918
09-04-2000
Kære Charlotte.
Det lyder som om, det var en hård fødsel og en rigtig dårlig oplevelse, du havde for 10 måneder siden. Erfaringsmæssigt vil fødsel nummer 2 aldrig få det samme forløb, fordi læge og jordemoder vil være opmærksomme på det.
Jeg håber, at du har talt med jordemoder og læge om forløbet. Hvis ikke så synes jeg, at du skal kontakte dem. Du kan ved denne samtale gøre opmærksom på, at du ikke ønsker et lignende forløb næste gang.
Der er nogle ulemper ved et kejsersnit, men der kan være tungtvejende grunde til, at man alligevel vil tilbyde dig det, hvis du er meget bange for at føde.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.