Det er mest almindeligt, at en gravid har kvalme i de første måneder af graviditeten, men desværre er der en del, der enten fortsætter med at have kvalme eller først får kvalme, når de er længere henne i graviditeten. Kvalmen skader ikke det barn du venter.
Du kan eventuelt prøve at spise og drikke lidt, inden du står op om morgenen, f.eks. kiks og te. Hvis du kaster meget op og taber i vægt i stedet for at tage på, vil jeg anbefale dig at kontakte din læge eller jordemoder.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.