Kære Birgitte.
Man kan ikke se barnets køn i uge 11-12. Hvis man skal have en 100% sikker melding om barnets køn, skal man have foretaget en moderkageprøve i uge 10-12 eller en fostervandsprøve i uge 18.
Ved en scanning i omkring uge 20 kan man være heldig at se barnets køn, hvis barnet ligger gunstigt.
Man scanner aldrig med henblik på at finde ud af barnets køn, men kun for at se, om barnet er OK, hvordan det ligger i livmoderen, om det ligger med hovedet op eller ned, og om moderkage og fostervand er OK.
Måske er der en privatklinik i dit område, som du mod betaling kan få til at scanne dig.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.