Kære Ann.
Det gør mere ondt, når fødslen går hurtigt, fordi det er smertefuldt, når livmodermunden udvider sig mange cm ad gangen, samtidig med at barnets hovede presses ned gennem bækkenet.
Det vil sikkert også gå stærkt anden gang. Det viser erfaringen. Så du skal nok tage afsted i god tid, selv om du måske selv synes, du kunne blive hjemme længere.
Mange fødesteder tilbyder akupunktur. Det er effektivt som smertelindring, også når det går hurtigt. Zoneterapi er ligeledes en mulighed, men det kræver dog, at du kender en zoneterapeut, der vil tage med til din fødsel.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.