Stjernekigger, svangerskabsforgiftning og fødselssvulst
8296
02-01-2003
Kære Julie.
Der kan være mange grunde til, at barnet bliver født i en uregelmæssig baghovedpræsentation, som en "stjernekigger" reelt hedder.
Vekraften er ikke effektiv, vandet går, mens barnets hoved ikke står fast i bækkenindgangen, samt et for lille bækken i forhold til barnet er nogen af disse grunde.
En fødselssvulst får de fleste børn, mens de passerer ned gennem bækkenet og bliver trykket lidt, specielt hvis fostervandet går tidligt i fødslens forløb.
Fødselssvulsten falder hurtigt efter fødslen og giver ingen mén. Sædvanligvis er den ingen hindring for at lægge en sugekop.
Der er ingen sammenhæng mellem fødselssvulst, svangerskabsforgiftning og stjernekigger.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.