Kære Mai.
Nej, dit barn skal ikke have faderens efternavn. Du har som mor pligt til at oplyse, hvem faderen er, hvilket jeg også kan forstå, du vil gøre.
Faderskabssagen kan enten afgøres inden fødslen eller efter fødslen. Din jordemoder kan give dig de nødvendige papirer, som så vil blive sendt til statsamtet, der afgør sagen.
Som ugift mor kan du selv beslutte, om du ønsker at dele forældremyndigheden med faderen, eller om du ønsker at have den fulde forældremyndighed selv.
Den der har forældremyndigheden afgør også, hvad barnet skal hedde, så du bestemmer både fornavn, eventuelle mellemnavne og efternavn.
Birgitte Kragh Engholm
Birgitte er sognepræst. Hun besvarer blandt andet spørgsmål om dåb, navngivning, samlig og parforhold. Birgitte er gift og har 2 børn.