Kære Rosa.
Det er nok så meget sagt, at tvillingegravide ikke må gøre rent og ligefrem sætte tid på tidsrummet, hvor det ikke må gøres.
Det, der er vigtigt er, at man lytter efter de signaler, som kroppen (og børnene) giver, og så respekterer dem.
Jeg vil dog anbefale, at den gravide - såvidt det er muligt - undlader at støvsuge og vaske gulv i slutningen af graviditeten, da disse 2 opgaver er de hårdeste, og det vil kunne være medvirkende til en for tidlig fødsel.
Kristina Terp
Kristina var formand for Tvillingeforeningen FREJA, inden denne blev nedlagt. Kristina er selv mor til tvillingerne Mads og Ann-Kathrine fra 1994 og Jonas fra 1998.